MTB Licens i DCU regi

Hvordan tegner jeg MTB Licens i LCK

LCK tilbyder også i 2012 at betale din licens

LCK tilbyder efter sidste års sucsess at fortsætte endnu en sæson med at betale din MTB licens for 2012... Ja du læste rigtig!

Det eneste der kræves til gengæld er, at du i første omgang tegner licensen og derefter i løbet af 2012 stiller til start i 5 DCU mtb løb - herefter tilbagebetaler LCK de 600 til dig som en årslicens koster!

Derudover kræves det at man til alle løb køre i LCK's nye 2012 klubtøj som kan erhverves hos Cykel Mads ultiomo 1 April 2012.

I løbet af 2012 afholdes der alene i jylland 9 DCU mtb løb heraf en på hjemmebane den 29 April i klosterheden -  så der er god mulighed for at tilegne sig en gratis licens.

Hvad er Licens ?

Licens er et medlemsskab for den enkelte rytter af DCU (Dansk Cykle Union). Lemvig CK er medlem af DCU og derfor kan du gennem LCK tegne en mtb licens. Licensen giver adgang til de løb som arrangeres under enten DCU eller UCI (Union Cycliste Internationale).  
Hvis du ikke tidligere har haft licens som herre rytter kan du normalt kun søge om en herre C licens.

Hvordan ansøger man?

I starten af 2012 vil der på distriktets hjemmeside blive lagt en ansøgningsformular ud ellers kan du få en udleveret af Boris som du blot skal udfylde hvorefter den sendes ind til distriktet. Herefter vil der blive sendt et licens kort til din hjemadresse. Licens kortet har en ny farve for hver sæson. I 2011 sæsonen var kortet fx grønt. Det er et lille kort på stærrelse med et dankort  hvorpå dine data er  påtrygt, samt et billede af dig. Licens kortet skal du medbringe til alle løb hvor du er tilmeldt en licensklasse.
Hvis du har glemt det kan du blive nægtet adgang til løbet af kommisæren for det enkelte løb.

Kommisæren er udpeget af DCU, og er løbets "dommer" . Han eller hun tilsikrer at DCU sportslige regler bliver overholdt. DCU sportslige regler følger i øvrigt UCI regler for afvikling af løb, så det er det samme hvorend du kommer hen og køre løb.

Hvad koster det?

Det koster 600 kr for år 2012 (2011 priser) for alle fra U17 og opefter, og 325 for op til U17. Hvis man tegner licens for 2012 efter 1. august er det 325 for de ældste og 190 for de yngste.

Derudover kan man tegne en endagslicens to gange i løbet af sæsonen for at se om det er noget man vil fortsætte med. Det koster 50 kr. pr. gang, og kan kun tegnes for herrerne i c-rækken.

DCU og UCI løbene bruger for MTB vedkommende Trumin systemet til tidstagning. Det bruges også til motionsløbene, så hvis du har en trumin eller Katana III chip kan den også anvendes til licensløb. Har du ikke sådan en kan den bestilles når du tilmelder dig det første løb.


Jeg vil gerne køre MTB løb hvad gør jeg ?

Jo - Først og fremmest skal du optage medlemskab i Lemvig CK (200,- årligt)

Der findes i Danmark to typer af løb; DCU-løb og motionsløb. Motionsløb kræver ikke licens og dem kan alle stille op i. Generelt kan man sige at motionsløb er knap så udfordrende som DCU løb.

Ønsker du at deltage i et af de 5 MTBLiga løb, så SKAL du have et licens for at stille op i alle DCU klasser, men du kan dog deltage i motionsklassen uden licens - også ved disse løb.Uden licens kan man prøve at køre optil 2 alm. DCU løb på en såkaldt én-dags licens, som købes ved tilmeldingen. Den kan udstedes i alle klasser undtagen A-, B- og Juniorklassen.En-dags licenserne er altså for at give dig chancen for at prøve hvor meget sjovere det er at køre på "rigtige" MTB ruter, samt køre en ordentlig distance, der kan få tingene frem i rette perspektiv

Det vi mener med dette, er at ruterne til mange motionsløb jo er "rettet ud", så der næsten ingen tekniske passager og sjove ned- og opkørsler er. Til DCU løbene er der færre deltagere i hver start, så der går man konsekvent efter alt det bedste terræn!
Ønsker du at konkurrere på lidt højere plan kan du se herunder, hvordan du søger licens og hvilke klasser der findes.


DCU mountainbikeløb
At et mountainbikeløb er sanktioneret af DCU betyder, at de køres efter et bestemt regelsæt, og at deltagerne er inddelt i klasser efter deres alder, styrke og dygtighed. Dvs. at man konkurrerer imod jævnbyrdige ryttere, hvilket giver en mere intens og ikke mindst fair konkurrence. Der er ligeledes krav til ruternes sværhedsgrad hvilket betyder, at de er mere krævende end de fleste motionsløb.


Klasseinddeling
Sport: 19- år (Licensfri "begynderklasse" - kan være betegnet "motion")
Børneklasser: U11, U13, U15
Ungdom: U17
Junior: U19
Herre C: 19- år -> Oprykkes til Herre B
Herre B: 19- år -> Oprykkes til Herre A
Herre A: 19- år
Dame: 19- år
Veteran H40: 40- år -> Oprykkes til Herre B
Veteran H50: 50- år -> Oprykkes til Herre B

Licens
Der kræves gyldigt DCU licens for at kunne deltage i DCU mountainbikeløb i Danmark.

Den ulykkesforsikring, som tidligere var en del af licensen, er udgået. Du skal derfor selv sørge for at tegne en ulykkesforsikring, der dækker dig under konkurrence. Forhør dig hos dit forsikringsselvskab om hvorvidt du er dækket via din ulykkeforsikring.

Bemærk at ryttere uden licens, som deltager i motionsløb ligeledes skal være opmærksomme på om de er forsikret.

Det er muligt at indløse éndagslicens
2 gange årligt  for at man kan afprøve om licensløb er noget for en -  pånær Herre B og Herre A.

Priser

Prisen for licensen afhænger af din respektive klasse og er for
2012 følgende:
Herre A, B og C, Dame, Veteran, Junior (U19) og Ungdom (U17): 
600 kr.
Børneklasser: 325 kr.
Endagslicens:
50 kr.

Erstatningslicens: 50 kr. + frankeret svarkuvert med navn og adresse


Hvad får jeg ellers for min licens?
Ja nu skal du bare høre. Foruden at du får adgang til at deltage i både Apfoss ligaen , som er Danmarks mest prestigefyldte MTB løbsserie over 5 afdelinger rundt i danmark, og de øvrige DCU løb hvor der bliver der ført statistik over stillingen i de forskellige klasser. Den kan du se på www.cyclingworld.dk under "MTB" , hvor du desuden kan se en oversigt over alle DCU mountainbike løb i Danmark, samt en masse nyttig information.

Ved at tegne licens under DCU er man samtidig med til at støtte det nye danske U23 MTB landshold. To resource personer, Michael Borup og Christian Poulsen, har fået til opgave at udtage landsholdet, afvikle træningssamlinger og deltagelse i internationale løb. Gennem licensen kan du således bidrage til, at danske MTB ryttere også i fremtiden vil kunne tage medaljer til VM, EM og OL.

Hvordan får jeg en licens?

For at søge licens skal du først have fat i et ansøgningsskema til licens. Ansøgningsskemaet finder du på DCUs hjemmeside www.cyclingworld.dk under "licens" eller ved at følge dette link:


Ansøgningsskema


- Husk at der til alle licensansøgninger skal vedlægges pas-billede*
- Husk at der skal skrives navn og klubnavn bagpå billedet

* Dette gælder dog ikke for de som har haft licens for én eller flere af sæsonerne 2006, 2007, 2008, 2009 eller 2010

Licensansøgningen skal underskrives af Formanden i LCK Morten Olsen inden indsendelse. Du kan få Mortens underskrift på en af de faste træningsdage i LCK eller aflevere det til Boris som samler udfyldte Licencer ind og sørger herefter for at de bliver underskrevet og indsendt.

Spørgsmål angående mountainbikeløb, licens m.v. kan rettes til Boris på               

larsboris@sol.dk