Velkommen til www.mtbsport.dk

Dagens hurtigste Rocket og vinder af afdelingen i Lemvig blev Lars K som nu også er indehaver af Principia cup føretrøjen. Foto: R.P foto - find flere billeder på facebook.

7-Eleven Rockets on top.

I en bidende sibirisk kulde havde Lemvig Cykle Klub inviteret til 2 afdeling af Principia cuppen. Den sidste tids omskiftning i vejret gjorde dagens dyst til en stor udfordring for de mange fremmødte – især måtte mange udgå med frossne friløb og andre defekter. Til opsætning af ruten dagen før cuppens afvikling målte vi således minus 17,5 graders frost i klosterheden – ikke en mountainbikers største drøm :0(

Jeg vil skyde på at godt og vel 100 ud af de 150 tilmeldte trodsede vinterkulden og mødte op til dagens afdeling godt pakket ind med elefanthuer, store vanter og sågar så jeg flere der kørte i hjemmestrikket uldstrømper der frækt stak op over skoovertrækkene – måske en ny cykelmode.

Dagen blev særdeles udbytterig for 7-Eleven Rockets der med en sejr i sport nu har føretrøjen i 2 ud af de i alt 3 klasser!!!

Lars Klinkbys formkurve fortsætter op af til trods for at han ikke selv mener at træningen den sidste uges tid havde været optimalt med omskiftningen i vejret – men noget må han gøre rigtig for da løbet blev skudt i gang var han ikke længe om at tage den sejrsvante Thomas Albertsens hjul i anden position og efter godt og vel halvvejs rundt på første omgang får Albertsen defekt og herfra kigger Lars Klinkby sig ikke tilbage og kan i overlegen stil krydse mållinjen efter 5 omgange på den bundfrossne rute og lade sig hylde som vinder af 2 afdeling af Principia Cuppen og tilmed erhverve sig føretrøjen som et symbol på at han nu føre i det samlede klassement. Med dagens sejr kan Lars nu se frem til at være den mest jagtede mand i sportsklassen. Tillykke til Lars med veludført arbejde – Ride on top!!

Min egen oplevelse af dagens afvikling blev en blandet fornøjelse. Efter nogle lidt stressede dage med klargøring af de pligter et sådant arrangement bære med sig og med de arktiske tilstande vor herre havde velsignet os med havde mine forberedelser heller ikke været optimale – men til trods herfor kunne jeg kl. 09.00 køre ud på opvarmningsrunden – her kunne jeg mærke at benene ikke fejlede noget og dagens valg af pigdæk i for og Rocket Ron bagpå var et fornuftigt valg. Efter opvarmning og efter de obligatoriske informationer vedr løbsafviklingen blev sport sendt af sted. Jeg kendte vigtigheden af at være med i front fra starten og kunne efter de 800 meter grusvej køre ind på singletrack-sporet i 3 position hvilket var positivt. Men hvad værre var at jeg lige inden vi drejede ind på sporet kunne jeg overhovedet ikke bruge bagbremsen – den var gået fuldstændig kold for nu at blive i den snak. Det krævede en ordentlig portion mental overbevisning om at fortsætte med udsigten til 1,5 times ræs med kun en forbremse på bundfrossne spor.  Det gik nu alligevel meget godt og den ene omgang tog den anden og jeg formåede til trods for min defekt at holde de nærmeste konkurrenter i det samlede klassement bag mig hvilket gav noget tiltrængt selvtillid. Med kun med 2 styrt kunne jeg køre i mål på en 6 plads – dog blev jeg umiddelbart inden mål overhalet at Lars Lidegaard der hele løbet havde åndet mig kraftigt i nakken og som ligger lige efter mig i det samlede klassement.    

Morten Olsen var en rigtig gentleman og lod mig passere målstregen før ham da han jo missede 1 afdeling og mente at jeg havde mere brug for pointene i den samlede stilling – Morten og jeg havde ellers skiftes til at overhale hinanden gennem hele løbet og Morten ender derved på en 7 plads. De øvrige Rockets havde alle fordel af at være på hjemmebane og kendte sporene særdeles godt også i frossen tilstand. Dette resulterede i solide placeringer over hele linjen. Lars Vinther bliver 8er og hos Carsten Brinch var der total udsolgt da han passerede stregen på en flot 11 plads. Længere nede i tabellen finder vi Brian Mølgaard på en 14 plads og Jens Gadeberg slutter ringen på en 16 plads.  Lars Nygaard måtte erkende at selvom man har fået ny raket så er det ikke ensbetydende med succes og Lars måtte udgå med brækket kæde.

I Motion havde Jan W P lovet at kravle længere op i tabellen og en Rocket holder ord – Jan blev nr 14 i Motion hvilket er en placering op i forhold til sidst… Jeg minder lige ham på at der kun køres 4 afdelinger af Principia cup så næste gang skal han tage et par placeringer mere  ;0)

Vores 7-Eleven Rockets Ladies har fået for vane at være på podiet ved hvert løb de stiller op i og i dag var ingen undtagelse. Lisbeth Kjølhede bliver nr 7, Anne Rasmussen bliver nr 4 og så var det Lillians tur til at besætte det nederste trin på podiet – Susanne Gadeberg måtte se sig slået af en velkørende Helle Jacobsen fra Holstebro og måtte tage til takke med 2 pladsen – dette har dog ingen betydning i den samlede stilling hvor hun fortsat er i føretrøjen.

Derved føre Team 7-Eleven Rocktes 2 ud af 3 klasser – det er sku da en meget go statistik :0)

Tak for en kold men GOD dag i skoven.

Ride on top!

Boris